Bæredygtighed på Hotel Faber
Vi går selvfølgelig også op i bæredygtighed. Læs mere om vores bæredygtige tiltag her på siden.
Rengøringsmidler og produkter
Vi bestræber os altid på at formindske vores forbrug af kemikalier samtidig med, at vi leverer et velduftende og rent værelse. Vores produkter er veganske ligeledes ikke fyldt med kemi og skadelige stoffer.
Madspild
Selvom vi på Hotel Faber ikke har egen restaurant, tilbyder vi forplejning til vores mødedeltagere i form af frugt, mad, snacks og drikkevarer.
Dagens overskydende frugt bliver vasket og kommer i små "stop madspild skåle" som vores gæster får glæde af på værelserne. På den måde har vi stort set nul madspild her i huset.
El - ladepladser
For at gøre det nemmere for vores efterhånden mange gæster med elbiler, tilbyder vi på Hotel Faber meget snart parkeringspladser med mulighed for opladning i vores aflåste parkeringsgård.
Strøm, vand og varme
Da Hotel Faber er et forholdsvis nyt hus, er det bygget med øje for energieffektivitet og besparelse. Derfor er bygningen og dens vinduer godt isolerede. Al lys i huset er LED og der er vandbesparende brusehoveder og dyser på vores badeværelser og i vores køkkener.
Samarbejdspartnere
Vi stiller krav til vores samarbejdspartnere i forhold til bæredygtighed og social ansvarlighed. Vi ønsker på Hotel Faber ikke at samarbejde eller associere os med virksomheder, som ikke ser klimaet og naturen som et fælles ansvar.
Genbrug og affaldssortering
Her i huset sorterer vi - med stor hjælp fra vores gæster - vores affald forsvarligt. Derudover er vi bevidste om forbrug af materialer i forbindelse med renoveringer og lignende. Derfor gemmer vi så meget materiale som muligt og bruger det til andre projekter i huset. For eksempel er flere af vores skilte lavet af overskydende køkkenlåger.